Om Skiverensgaard

Niels Skiverens Gaard blev bygget i 1874 og gik i arv gennem tre generationer. Efter en brand blev to af Gaardens længer totalt renoveret i 1986 og indrettet til ferielejligheder.

Niels Skiverens Gaard ligger omgivet af Vesterhavet og flere tusinde tdr. land vindblæst klit, dækket af marehalm, hjelme og lyng - en enestående naturoplevelse på alle årstider. Gå dig en god, lang tur på stranden ved Skiveren, hvad enten havet buldrer løs eller i vindstille ved solnedgang, så mærker du naturens beroligende virkning.

Landskabet opstod af hævet havbund efter istiden og sandflugt i slutningen af 1600-tallet. Sandet drev folk fra hus og hjem og efterlod Råbjerg Kirke midt i et øde klitlandskab. Skiveren var udskibningssted for skudesejlads til England og Norge, og spredt mellem klitterne havde fiskerne nogle brøstfældige rønner.

Skagen-området har et væld af oplevelser og seværdigheder at tilbyde sine gæster: Raabjerg Mile, Grenen, Den Tilsandede Kirke, Skagens Museum, Michael og Anna Anchers Hus, Skagen Fortidsminder - for blot at nævne de mest interessante. Ferielejlighederne lejes ud. Kontakt os venligst for yderlig information.

      


SØG
DIVERSE
Sitemap
Login

Sidst opdateret:
24/04 2017 10:21:56